Ikke al stress er skadeligt. Den ”gode stress” - den akutte stress - er en god hjælp for, at man kan yde det optimale i en given situation og giver dig ekstra energi, fx da hulemanden jagede vilde dyr, var det nødvendigt at hans instinkter var i alarmberedskab i jagtsituationen, så han kunne yde bedst muligt. Den gode stress er altså den stress, der ”kickstarter” vores adrenalinhormon. Det er dog farligt, hvis man har en høj og langvarig produktion af adrenalin (og noradrenalin), da hjerte og blodkar kan påvirkes.
Det er den langvarige, kroniske stress, der kan være medvirkende til, at man udvikler fysiske og/eller psykiske sygdomme som fx mavesår, migræne og hjerte-karsygdomme. Mange oplever også i forbindelse med stress at blive udsat for hovedpine, ondt i nakke og skuldre og søvnvanskeligheder, og stress kan også spille ind og fx udløse depressioner. Når du tit eller altid er i alarmberedskab, kan stressreaktionerne nemt ”bide sig fast" og derfor være lidt af en ond cirkel, hvor man slider på sig selv, og derved på sin sundhed.
Nyere forskning viser, at der foruden adrenalin (og noradrenalin) er der et andet vigtigt stresshormon – kortisol. Kortisol kommer fra binyrebarken og gør kroppen modstandsdygtig – fx modvirker den betændelse i vævene.
Når en oplevelse af ubehag forekommer i forbindelse med stress, er alle stresshormonerne der, og alle er meget høje, men hvis man derimod har en oplevelse uden ubehagsfølelser, er kortisolværdien betydeligt mindre. Kortisol er i sig selv ikke farligt, men det er en faktor hvor man kan måle stressreaktioner på.
Nyere forskning viser, at der foruden adrenalin (og noradrenalin) er der et andet vigtigt stresshormon – kortisol. Kortisol kommer fra binyrebarken og gør kroppen modstandsdygtig – fx modvirker den betændelse i vævene.
Når en oplevelse af ubehag forekommer i forbindelse med stress, er alle stresshormonerne der, og alle er meget høje, men hvis man derimod har en oplevelse uden ubehagsfølelser, er kortisolværdien betydeligt mindre. Kortisol er i sig selv ikke farligt, men det er en faktor hvor man kan måle stressreaktioner på.
Det er bevist, at kontrol med, og indflydelse på, en situation er meget vigtig – hvor man har høj grad af kontrol over en arbejdssituation kan man klare vanskelige opgaver endda i et højt tempo uden at kroppen belastes særlig meget, som hvis kortisolhormonet øges.
Flere undersøgelser peger på at egenkontrollens betydning er vigtig. Ved en undersøgelse på et stort savværk viste det sig at stresshormonerne lå højere, når arbejdet bestod i at skulle gentage den samme bevægelse, og arbejderne derved ikke havde egenkontrol og derved ikke kunne bevæge sig frit, som de havde lyst til – altså ufrihed og monotoni skaber stress.
Mange, der arbejder i ensformige og ufrie arbejdsmiljøer, klager over at det er svært at koble af, når de endelig har fri. Så fritiden bliver ikke en kompensation for det daglige slid, som man har brug for. Derimod, de som har de mest interessante og stimulerende jobs, plejer også at have mere succes ved at koble af i fritiden. Derfor kan ensformige og styrede jobs blive sundhedsfarlige da sundhedsrisikoen øges ved langvarig stress.
Flere undersøgelser peger på at egenkontrollens betydning er vigtig. Ved en undersøgelse på et stort savværk viste det sig at stresshormonerne lå højere, når arbejdet bestod i at skulle gentage den samme bevægelse, og arbejderne derved ikke havde egenkontrol og derved ikke kunne bevæge sig frit, som de havde lyst til – altså ufrihed og monotoni skaber stress.
Mange, der arbejder i ensformige og ufrie arbejdsmiljøer, klager over at det er svært at koble af, når de endelig har fri. Så fritiden bliver ikke en kompensation for det daglige slid, som man har brug for. Derimod, de som har de mest interessante og stimulerende jobs, plejer også at have mere succes ved at koble af i fritiden. Derfor kan ensformige og styrede jobs blive sundhedsfarlige da sundhedsrisikoen øges ved langvarig stress.
